Meditationsudøvere taler ofte om deres “praksis”. De spørger måske hinanden: “Hvordan går det med din praksis?” Som regel dækker spørgsmålet over, om man får mediteret regelmæssigt. Altså, “på puden.”
Men én ting er den praksis, vi laver på vores meditationspude eller stol. Noget andet er, hvordan vi bringer den formelle meditationspraksis med ud i livet.
I dette klip fra filmen Smoke ser Paul Benjamin (William Hurt) på Auggie Wrens (Harvey Keitel) mange, mange fotoalbummer. Auggie ejer en tobaksbutik i Brooklyn, og hver morgen præcis klokken 8 tager han et billede af butikken fra det modsatte gadehjørne. Det er hans projekt, hans livsværk og grunden til, at han ikke har holdt ferie i årevis. Auggie skal være på præcis det samme sted på det samme tidspunkt hver morgen for at tage sit billede.
Overvældet af mængden af fotografier bladrer Paul hurtigt gennem albummerne. For ham ser billederne ens ud. Men Auggie foreslår, at han sætter tempoet ned.
Det er rigtigt, at billederne på en måde er de samme, men hvert enkelt er samtidig forskelligt fra det næste. Lyset er anderledes, vejret er anderledes, menneskene er anderledes.
Vanens hamsterhjul
Auggies råd om at sætte farten ned og observere mere opmærksomt er også et godt råd til os, når vi tager vores “praksis” med ud i livet. Hvis vi ikke gør en bevidst indsats, kommer vi alt for let til at leve på samme måde, som Paul, når han gennemgår Auggies bunker af billeder: forhastet og uden nærvær i forhold til oplevelsens finere nuancer.
Vi er vanedyr og mange ting kommer hurtigt til at virke ens for os. Store dele af dagen i dag synes identiske med dagen i går. Vi står op på samme tidspunkt, spiser det samme til morgenmad, vælger den samme vej til arbejde og udfører mere eller mindre de samme opgaver på jobbet.
Vores hjerne elsker vaner. Faktisk forsøger den at gøre så meget som muligt af vores daglige liv til rutine. Kan du huske, da du lærte at cykle eller køre bil? Der var intet rutinepræget over det! Det krævede al din opmærksomhed, og alligevel faldt du på cyklen eller skiftede gear uden at træde på koblingen. Det tog lang tid at lære. Men hvordan er det nu? Sandsynligvis behøver du næsten ikke at tænke over processen længere. Din krop ved, hvordan det skal gøres. At cykle eller køre er blevet en vane.
Det er på en måde smart, at hjernen er så god til at skabe rutiner. Det frigiver en masse opmærksomhed. Spørgsmålet er så, hvad vi bruger dette mentale overskud til? Måske lytter vi til radio i bilen eller taler med en ven i telefonen. Men hvad sker der i de øjeblikke, hvor der ikke er noget at lytte til, og ingen at tale med?
Vores tendens er at begynde at dagdrømme. Det er præcis det, hjernen gerne vil have os til, og mange af os har svært ved at slippe denne vane. Sindet vandrer. Hele tiden.
Rigdommen i dette øjeblik
Sindets konstante bevægelser, med nye tanker og følelser, bliver meget tydelig under meditation. Måske lykkes det os at holde opmærksomheden på åndedrættet i 15 sekunder, inden tankerne fører os væk. Og derefter kan der gå flere minutter, før vi vender tilbage til virkeligheden og dette øjeblik.
Formålet med meditation er at forblive nærværende i den umiddelbare oplevelse, mens den udfolder sig her og nu. At praktisere med livet er ikke anderledes.
Når vi øver os med livet, er vores første opgave at være opmærksomme, nærværende og bevidste om det, der sker lige nu. At kende vores oplevelse, som den er. Hvordan kroppen bevæger sig, hvordan luften føles, hvilke følelser der er til stede, og så videre.
Og hvis vi farer vild i tanker, er vores opgave blot at opdage, at vi er fortabt i tanker, og derefter vende tilbage til nuet.
På overfladen kan hverdagen virke identisk med noget, vi har oplevet hundrede eller tusind gange før. Men ligesom Paul har vi altid muligheden for at sætte tempoet ned og se nærmere på det, der er foran vores øjne, ører, næse, mund og krop. Hvert øjeblik er altid nyt og forskelligt fra alle tidligere øjeblikke. Måske ikke på en meget tydelig måde, men det er helt friskt og nyt. Hvordan kunne det være anderledes?
Hvis vi virkelig er opmærksomme, opdager vi, at der under den tilsyneladende velkendte overflade findes en rigdom af lag, som vi aldrig før har oplevet. Anderledes lys, anderledes vejr, anderledes mennesker.
Når vi øver os i livet, er vores opgave at åbne os for og være opmærksomme på denne umiddelbare oplevelse, mens den udfolder sig lige nu. At være nærværende. At lytte, smage, lugte, høre og mærke det, der sker i dette øjeblik. Det er det første skridt i at praktisere med hele livet.
Forslag til en daglig livspraksis
Vælg en aktivitet, som du udfører hver dag, men som du sjældent skænker særlig opmærksomhed. Det kan være at lave morgenmad, binde dine sko, børste tænder, tage et bad eller noget helt andet.
Prøv derefter at være fuldt til stede i aktiviteten. Virkelig læg mærke til dine bevægelser, lydene omkring handlingen, hvordan det føles at gøre den, og eventuelt dens smag eller duft.
Vær også opmærksom på, når sindet bevæger sig væk fra aktiviteten og ind i fantasiens verden. Det vil næsten helt sikkert ske. Bemærk også dette som en del af oplevelsen.
Hvis du har brug for hjælp til at øve dig med livet, så læs mere her:
Eller kontakt mig på: clausen.jon@gmail.com