Vi lever i en temmelig forhastet verden med store mængder af stimuli fra skærme, arbejde, fritidsaktiviteter, andre mennesker etc. Meget af det er (forhåbentlig) noget, vi har valgt til og ønsker at bruge vores tid på. Men med alt det vi skal nå, får vi kun alt for sjældent givet vores nervesystem en chance for at genfinde balancen.
Forestil dig en skala, hvor 0 er perfekt ro (ikke død) og 10 er et maksimalt anfald af stress eller panik. På den skala lever mange af os en stor del af vores liv på måske 7 (tallene er ikke en videnskabelig gengivelse, de er blot til illustration af pointen).
Vi oplever en god del stress i vores hverdagsliv, og vi har meget få, og ofte kun korte, reelle pauser, hvor nervesystemet virkelig får lov at falde til ro. Når vi skal slappe af, lægger mange af os på sofaen med tv eller telefonen. Og relativt til niveau 7 føles sofa + en skærm måske også afslappende. Lad os sige, at vi får systemet ned på 5 på skalen. Det er jo bedre end ingenting, men det er stadig ikke rigtig naturligt for os mennesker. Hvad mener jeg med det?
Fra naturens side er vi helt afgjort ikke designet til det her liv. Vores nutidige hjerne er stadig en jæger-samler hjerne, der ikke har ændret sig væsentligt de sidste 10.000 år. Med andre ord er den tilpasset en komplet anden verden, end den vi lever i.
For 10.000 år siden havde mennesker store mængder “down-time,” hvor vi bare hang ud i flokken og ikke blev synderligt stimulerede. Der var stor sansemæssig stilhed. Og når vi bevægede os, gik vi måske rundt i skoven eller i åbne landskaber. Vores opmærksomhed var overvejende åben og foldet helt ud, så vi lettere kunne finde føde eller byttedyr. Stor åben opmærksomhed, meget lidt stimuli. Det er mildest talt en kontrast til i dag, hvor vi lever i store mængde stimuli og med en indsnævret opmærksomhed på vores telefoner eller andre skærme.
Jeg taler ofte med folk, der føler de får en form for åbenbaring ved bare at gå i naturen. Det kan være en søndagstur i skoven eller en weekend på vandring et sted. Helt simpelt, uden telefon. Når så mange af os har det så godt netop her, skyldes det nok, at det simpelthen er vores naturlige tilstand. Vi er faktisk evolutionært designet til præcis det. Og derfor bliver vi også “belønnet” for det af vores system; med velbehag, lykke, nysgerrighed, eufori. Her er vores nervesystem nok ved at være nede på en 3’er. Det er i de stadier, vi for alvor begynder at tage verden ind i al dens rigdom og faktisk erfarer, at livet i sig selv er ret fantastisk. Vi behøver ikke tilføje noget, blot være til stede.
Men hvad nu hvis vi ikke lige har en svensk skov eller et norsk fjeld i nærheden? Her kommer meditationen ind i billedet.
Meditation er lidt af et short-cut til at få nervesystemet bragt i ro. For mange er det primært det, de bruger meditation til. At komme fra 7 til 4 på skalaen.
Men meditation giver faktisk giver mulighed for, at vores nervesystem kan komme endnu mere i ro, end vi egentlig er designet til fra naturens side. Selv når vi går stille rundt i naturen og måske er landet på en 3’er, opererer vi med en vis spænding i kroppen; vi har altid brug for at være en smule på vagt, når vi går rundt derude i naturen eller hænger ud om bålet. Bare lidt.
Meditation kan tage os ned under 3. Hele vejen til 0, hvor sindet og kroppen er i perfekt ro og balance. Til et sted hvor der er en fred og en glæde, der er svær helt at beskrive. En meget udramatisk og fuldstændig naturlig form for dyb dyb velvære. Det er ikke stadier, som mange af os spontant kommer til at opleve uden at gøre en indsats. Det skyldes formentlig, at de stadier ikke er særligt vigtige for evolutionens planer med os. Men de er der, og vi har alle sammen adgang til dem, hvis vi øver os.
Hvis du har brug for hjælp til at øve dig, så læs mere her:
Eller kontakt mig på: clausen.jon@gmail.com