Som art betragtet er mennesket en temmelig selvcentreret størrelse. Vores interesse i andre mennesker lader til at være uudtømmelig. Måske af den simple grund, at det meget ofte er mennesket, der er historien.
Interview med tv-vært og tidligere
ludoman Claus Elgaard
“Jeg var så afhængig, at jeg godt kunne finde på at løbe ned til kasinoet, når jeg var færdig med en udsendelse, for det skulle bare være nu. Nogle gange morede personalet sig med at tage tid på, hvor lang tid det tog mig at komme fra studiet til kasinoet. De kunne jo se, når udsendelsen var slut. Det tog tre et halvt til otte minutter, alt efter om jeg løb eller gik.
Det er ikke, fordi min mor og far drak, eller at Mette døde, eller at jeg havde en lortebarndom, at jeg blev ludoman. Det er i bund og grund mit eget ansvar, og det er det også at komme ud af det igen.”
“De fleste mennesker har et selvbillede af, at der er grænser for, hvor meget vrøvl de vil høre, før de råber op. Min oplevelse er derimod, at jeg kan gå næsten uendelig langt. Vi aflæser hinanden helt vildt meget på signalværdier, så hvis bare du ankommer i Armani-habit og med et ur, der har kostet på den dyre side af 50.000 kroner, kan du næsten slippe af sted med at sige hvad som helst.”
Interview med sanger Michael Falch
“Jo, for fanden! Kristendom er hardcore rock’n roll. Det er en kamp på liv og død. En kamp for at få fylde og en passioneret eksistens. Det er en kæmpe krig mellem lys og mørke, det er dæmoni! Det er alt det, rock’n roll så gerne vil være, og det er nøjagtig den livskamp, rock’n roll har i sig, når rock’n roll er allerbedst. Det er på den kampplads, det bliver spændende. Det kan godt være, vi gerne vil have vores liv til at være enkelt, men det er det bare ikke. Vi har hele tiden stemmer, der trækker os flere veje, og det bliver først spændende, når noget trækker hver sin vej, og det går i stykker, så vi har en ny situation. Det er de transformationsprocesser, der er spændende for mig som sangskriver. Det er ingen idyl, og jeg søger den heller ikke.”
